Ladestandere

Ladestandere

Vi er glade for nu at kunne tilbyde mulighed for at oplade el- og plug-in-hybridbiler til beboere og gæster.
Vores ladestandere serviceres af firmaet Spirii. Det betyder, at afregning, service og fejlmelding foregår via dem. Du kan læse mere om Spirii på deres hjemmeside:
www.spirii.dk

Brug af ladestander
For at bruge vores ladestandere skal du hente appen ”Spirii Go” i App-store eller Google Play. Følg vejledningen i appen for at oprette dig som bruger. Du kan også bestille en ladebrik hos Spirii. Læs mere om det her:

www.spirii.dk/spiriikey/

Når du har oprettet dig som bruger, skal du indtaste vores ”Voucher-kode”. Derved bliver ladestanderne synlige i appen, og du kan oplade til 3,00 kr. pr. kWh. Denne kode er tiltænkt gæster til beboere i ejerforeningen, og den vil stå på opslagstavlen i kælderen.
Har du adresse på Engtoften 8 eller 10 og er ejer af en elbil, kan du kontakte bestyrelsen og få udleveret beboerkoden og lade til 2,50 kr. pr. kWh.

Spørgsmål og fejlmelding
Har du spørgsmål eller problemer med at oplade, kan du 24/7 kontakte Spiriis servicecenter på: 38171500

Brug af ladeparkering og god ladeskik
Vi håber, at de to pladser dedikeret til elbiler bliver respekteret og friholdt til opladning af elbiler. Ligeledes henstiller vi til, at man så vidt muligt forsøger at holde minimum én plads fri og fjerner sin elbil efter opladning, såfremt begge pladser er i brug.
Er p-pladsen helt fyldt op, kan beboere uden elbil være nødsaget til at parkere natten over på en af de dedikerede elbilpladser. Dette accepteres selvfølgelig i sådanne situationer.